Øl og kultur

Her er historien om de kulsorte øl

Porter og Stout smager af chokolade, kaffe, nødder, bær og lakrids – what’s not to like? Men vidste du, at den mørke øl har navn efter hårdføre engelske havnearbejdere, og at den fungerer perfekt i symbiose med champagne?

  • Skrevet af Karen Gahrn
  • Foto Foto: Pixabay, Common Wikimwdia, Shutterstock
  • 01-04-2019
  • Del artiklen

I de brølende tyveres Storbritannien blev den mørke Guinness-øl anbefalet til gravide og ammende kvinder. Det gjaldt også nyopererede patienter og bloddonorer. Datidens Mad Men opfandt sloganet ’Guiness is good for you’, efter en stor markedsundersøgelse mente at påvise, at folk fik det bedre efter at have drukket en pint Stout Porter.

Nok ikke en anbefaling nutidens sundhedsmyndigheder vil skrive under på, selv om mange vil mene, at den føles godt, den mørke, fyldige drik.

Læs også, hvorfor du sagtens kan drikke Porter til østers her

Historien om Stout og Porter fletter sig sammen. Vi skal tilbage til 17- og 1800-tallets Storbritannien, hvor de såkaldte porters lastede og lodsede skibe og fragtede varer rundt i byerne.

De havde en forkærlighed for og lagde navn til den mørke øl-type, som var nærende og stærk, omkring syv procent. Historien fortæller, at en uheldig – eller heldig? – brygger ristede sin malt for hårdt og brugte den brændte malt til en øl, der blev solgt billigt til havnearbejderne. Porteren var født.

Hvad er forskellen?

Den oprindelige mening af ordet Stout er stolt eller modig, senere skiftede ordet betydningen til stærk. I begyndelsen blev betegnelsen brugt om alle stærke øl, men hvis vi suser fra 1800-tallets havnefront til nutidens ølbarer, så bruges betegnelsen Stout i dag kun om den mørke øl.

Lær, hvordan du laver en cocktail med mørk øl her

Ifølge Bryggeriforeningens Ølakademi vil man få lige så mange forskellige svar på forskellen mellem en Stout og en Porter, som der er bryggere. Betegnelserne bruges ofte i flæng. For der er stadig ikke enighed om forskellen, og om der overhovedet er en. Ølakademiet forklarer:

”Det er ikke unormalt at møde navnet Stout Porter på øl-etiketten, men betegnelserne kan også optræde enkeltvis. Der er dog én ting, som de fleste bryggere er enige om. Porter bør traditionelt set brygges med mørke malttyper, mens Stout bør brygges med ristet byg, hvorfra den kaffeagtige smag, som mange forbinder med Stout, stammer.”

En grøn ø og en mørk øl

Således oplyst, lad os kigge mod grønne Irland, for hvis man beder om en Stout ude i den store verden, ja, så vil man mange steder helt automatisk få en Guinness. Det irske øl-hus har altid været synonymt med den mørke øl, selv om de i dag også producerer andre øl-typer – og rigtigt mange andre bryggerier producerer Stout.

Mens verden i øjeblikket afventer, hvordan Storbritannien tumler gennem Brexit, så er der frygt for, at en ’hård Brexit’ også kommer til at bremse strømmen af mørk, irsk øl.

"Hvis grænsen til Irland bliver lukket, vil det påvirke hjerterytmen i økonomien", siger Oliver Loomes, Irlands landsdirektør for drikkegiganten Diageo, der i dag producerer to af verdens mest kendte drikkevarer, Guinness og Bailey's, til The Guardian. For Guinness har altid været en del af den irske hjerterytme.

Porter er en god mixer

Er den mørke øl i dag så kun for hærdebrede havnearbejdere på brune værtshuse? Ikke hvis du spørger New York Times skribent, Rosie Schaap.

”En godt skænket Guinness er en evig glæde: Den er smukt afbalanceret, fyldig, eksemplet på stoutness. Men der er mange andre bryggerier, der fortjener omtale. Jeg er vild med Breakfast Stout – rig med havre og kaffe og chokolade – lavet af Michigan bryggeriet Founders. Blandt de ekstra stærke afarter har Thirsty Dog's Siberian Night Imperial Stout en usædvanlig dybde og forbliver på tungen i meget lang tid.”

Og så er Porter en rigtig god mixer til en festlig aften. En klassiker er at blande Porter med citronvand, eventuelt smagt til med Pernod. Men der er også mere raffinerede muligheder.

”Der er noget nærmest undergravende over den klassiske Black Velvet cocktail, et skønt partnerskab mellem porter og champagne,” siger hun.

Her møder havnearbejdernes øl overklassen i, hvad Rosie Schaap kalder ”disruption af den sociale orden i en champagnefløjte.”

Kilder: nytimes.com, theguardian.com, wikipedia.com, olakademiet.dk m.fl.