Øl og kultur

Klumme: Hvem pokker drikker milkshake-IPA og avocado-ale?

Mikshake-IPAs, session ales og vilde frugt-sours. Er ølkredse ved at skabe et sprog og en forståelse, der kun er for eliten, spørger klummeskribent Christine Danielsen, der selv elsker en god, sprød pilsner.

  • Skrevet af Christine C. Danielsen
  • Foto
  • 01-04-2019
  • Del artiklen

De seneste år er antallet af ølnyheder eksploderet kraftigt. Der synes at være en kamp om at lave crazy cross overs – og helst med navne, der er lige så svære at udtale, som de er at forstå. Men hvem er det egentlig til fordel for, når der i 2017 kom 1600 nye øl til det danske marked, og vi med udgangen af 2018 nok kan forvente mindst lige så mange?

Ølkendere taler om brut IPA, session ales og vilde frugt-sours på diverse mulige og umulige gæringer, som nogle af de meste trendy øltyper lige nu. Jeg er selv blevet udstillet voldsomt på en ølfestival for år tilbage, da jeg midt i IPAens opsving ikke helt havde fået styr på forskellen på west coast og east cost.

Men er alle de nye øltyper og ølstile egentlig noget, forbrugerne interesserer sig for, eller er deres tilblivelse udtryk for bryggeriernes desperate kamp for opmærksomhed? Måske de egentlig bare er ølkredsens måde at sikre sig et lingo, som kun er for eliten. For selv om forskellen på laktofermentering og vildgæring menes at være common knowledge og vel nærmest en del af den almene dannelse, er det langt fra noget, der optager den brede befolkning.

De samme øl på hylderne

Mange forbrugere navigerer stadig efter mørk og lys øl, og IPA-trenden, som i mange ølkredse er erklæret ovre, er først for alvor begyndt at nå ud til de lokale værtshuse rundt om i det ganske danske land. Supermarkedskæderne har samlet den øgede interesse for specialøl op og fyldt hylderne med farverige etiketter og varianter, men når det kommer til stykket, er det som regel de samme 5-10 øltyper på tværs af brands og mikrobryggerier, der er at finde. Hvilket, ærligt talt, selv for en ølglad dame som mig, kan være lidt svært at finde rundt i.

I løbet af 2017 kom der således intet mindre end 30 nye bryggerier og kontraktbryggerier til Danmark. Dermed kom vi op på et samlet tal på 197 aktive bryggerier. Et par måtte kaste håndklædet i ringen i løbet af 2018, men på trods af det synes udviklingen i antallet af bryggerier og dermed også ølnyheder nærmest ustoppelig.


"Selv om jeg egentlig er ret stor fan af konstant at prøve nye ting af, og nok også må smage lidt af de milkshake IPAs og session ales som udråbes til store trends, så er der altså ikke noget bedre end en god sprød og velbalanceret pilsner."

Så hvad er det egentlig, jeg vil frem til her? Spørgsmålet er, om bryggeribranchen er ved at innovere sig selv ud af gamet og er ved at gøre det så umuligt for forbrugerne at navigere i kategorien, at de simpelthen ender med at give op. Måske de ender med en flaske vin eller tager den pilsner, som blev serveret i deres barndomshjem. For når alt kommer til alt, så er danskerne ikke de mest udad søgende, når det kommer til nye smage og danske forbrugerstudier peger på, at danskerne er konservative på den front.

Stik mig en pils

På den internationale scene har pilsner og lagerøllene allerede fået deres renæssance, og hvis man spørger ud i verden forventes dette fænomen at blive endnu større. Hastig udvikling og en masse hit and miss oplevelser med funky øltyper kan sagtens betyde, at man som forbruger vender tilbage til det, man kender. Ved hjælp af nye brygteknikker og designerråvarer er flere af de amerikanske mikrobryggerier gået ind i kampen om at lave pilsneren over dem alle.

Personligt klager jeg ikke, hvis det viser sig, at de gamle dyder igen bliver taget til ære og værdighed på vores hjemmemarked. Selv om jeg egentlig er ret stor fan af konstant at prøve nye ting af og nok også må smage lidt af de milkshake IPAs og session ales som også udråbes til store trends, så er der altså ikke noget bedre end en god sprød og velbalanceret pilsner.

Skål!