Øl og kultur

Sådan blev IPA’en den mest populære øl i verden

I de seneste årtier år har IPA’en gået sin sejrsgang blandt alverdens mikrobryggere og øldrikkere. Her er historien om den populære øl.

  • Skrevet af Anders Hjort
  • Foto Shutterstock
  • 01-05-2019
  • Del artiklen

Double IPA. Imperial IPA. Juicy IPA. Hazy IPA.

Kært øl har mange navne.

India Pale Ale har, i sine mange forskellige afskygninger, taget ølverdenen med storm siden omkring 2000. Med især amerikanske mikrobryggere som den primære motor har IPA’en i de seneste årtier fået en nærmest ekstrem udbredelse.

Der ligger for eksempel hele otte IPA's på  Beer Advocate's Top 250 øl, og i dag er den overgærede, ekstra stærke og humlebaserede øl at finde på enhver ølbar med respekt for sig selv. Også herhjemme.

Læs også: Sådan laver du en cocktail med gin og IPA

Men hvorfra stammer India Pale Ale egentlig?

Øl med ekstra humle

Myten går på, at IPA’en blev opfundet i 1780’erne af bryggeren George Hodgson fra Bow-bryggeriet i London. På den tid havde Storbritannien koloniseret Indien, og de mange briter i Fjernøsten ville gerne - også langt væk hjemmefra - kunne drikke deres foretrukne pale ales.

Siden 2010 har udbredelsen af den moderne IPA for alvor taget fart.

Men turen derned med den britiske flådes skibe tog op til seks måneder, og som udgangspunkt kunne øllet ikke klare turen, uden at blive udrikkelig, når den endelig kom frem. George Hodgson fandt derfor på at tilføre brygget, en såkaldt oktober ale, store mængder ekstra humle.

Det gav øllet en antiseptisk effekt, som styrkede dets modstandsdygtighed på den lange sørejse. Derudover fremstillede Hodgson et urtekoncentrat ved at fryse vandet ud af øllet - og samtidig gjorde han øllets alkoholprocent højere ved at tilsætte ekstra raffineret sukker under gæringen.

Efter flere forsøg med at transportere pale alen til Indien, fandt George Hodgson ud af, at øllet ikke blot overlevede turen til Fjernøsten. Vel fremme var øllet også lysere og smagte friskere og mere bittert, hvilket gjorde, at IPA’en straks blev en succes blandt briterne i kolonierne på de varmere, sydligere himmelstrøg.

Fra Indien til USA

George Hodgson fra Bow-bryggeriet fik dog - selvfølgelig - ikke lov til at stå alene med udviklingen af de populære India Pale Ales.

I 1821, da Hodgson’s IPA havde nået endnu større udbredelse, bad en konkurrerende brygger hjemme i England, Samuel Allsopp, sin brygmester Job Goodhead om lov til at brygge en lignende ale til det britiske marked.

Et par måneder senere var Burton IPA’en født, og ikke længe efter fulgte andre store, britiske bryggerier som Bass og Worthington trop.

IPA’en er en organisk, levende størrelse, som ikke kan indsnævres til blot at være en ting. Det vil altid have en kerne af mystik i sig

Det gjorde dog, at den mere bitre India Pale Ale langsomt uddøde i Storbritannien og blev erstattet af den klassiske pale ale. Siden fulgte både første og anden verdenskrig, og ikke mindst opfindelsen af pasteuriseringen og køleteknik, og igennem flere årtier forsvandt den bitre øl nærmest fuldstændig fra markedet. Både i England og uden for landets grænser.

Men i 1976 begyndte de første mikrobryggere i USA og Canada at se dagens lys. De kastede sig straks over de klassiske, britiske bryggetraditioner, og her faldt IPA’en med sin megen alkohol og fyldige aromastoffer i god jord.

Læs også 13.000 ølhistorie på få minutter her

Især de amerikanske bryggere udviklede deres egne versioner af India Pale Ale på lokale humlesorter som Cascade, Centennial og Tomahawk. Og ud af det blev den meget kraftige citrus- og blomsterprægede IPA født.

En IPA i Valby

Selv om India Pale Ale primært fik sin udbredelse i Storbritannien og i USA, så var også en dansk brygger med på noderne. Nærmere bestemt Carl Jacobsen, som eksperimenterede med IPA på Carlsberg allerede i 1871.Carl Jacobsen havde i den periode været på studieophold hos en række britiske bryggerier, og med tilladelse fra sin far, J.C. Jacobsen, begyndte også han at brygge sin egen variant af det bitre bryg. IPA’en var endda en af de første øltyper, Carl Jacobsen sendte på markedet fra det dengang nyoprettede anneksbryggeri, også kendt som det første Ny Carlsberg.

Det er således med grobund i Carl Jacobsens brygjournal fra årene 1868-1874, at Jacobsen India Pale Ale er skabt, baseret på de engelske humletyper East Kent Goldings og Fuggles.

Siden er fulgt Jacobsen Yakima IPA, som brygges ved brug af fire forskellige slags humle, der byder på eksotiske aromaer som grapefrugt og papay - og en klar humlebitterhed.

Hele verdens mikrobryggere er konstant på udkig efter at opfinde en ny version af IPA'en.

Inspirationen til det bryg kommer fra Yakima Valley, som er USA’s største område for humledyrkning. Dalen blev bosat af europæere i 1847, hvilket er samme år som Carlsberg blev grundlagt. Og faktisk blev den første humle plantet i Yakima Valley i 1872, året efter at Carl Jacobsen bryggede sin første IPA.

Den næste India Pale Ale

Siden 2010 har udbredelsen af den moderne IPA for alvor taget fart.

Alverdens øl-elskere slukker nu tørsten i alt lige fra East Coast IPA, West Coast IPA, Sessions IPA og Black IPA til New England IPA.

Og udviklingen af IPA’en står aldrig stille. Spørg bare den britiske ølekspert Pete Brown, som er forfatter til flere bøger, heriblandt ‘Man Walks into a Pub’.

“IPA’en, som alt andet øl, er en organisk, levende størrelse, som ikke kan indsnævres til blot at være en ting. Det vil altid have en kerne af mystik i sig - og det føjer blot til dens tiltrækningskraft,” skriver Pete Brown i en blog.

Måske netop derfor er alverdens mikrobryggere konstant på udkig efter at opfinde en ny version af IPA’en.

Læs også interviewet med stifteren af det danske mikrobryggeri 'To Øl' her

Det nyeste skud på stammen kommer fra Social Kitchen Brewery i San Francisco. Her har brygmesteren Kim Sturdavant udviklet en Brut IPA, som de seneste måneder har vundet stadig større indpas på det amerikanske marked.

I Brut IPA’en har Sturdavant tilføjet enzymet amyloglucosidase, som ellers normalt bruges ved tilblivelsen af letøl.

“Jeg satte mig for at lave en IPA med en normal alkoholstyrke og brugte enzymet for at gøre øllet så tørt som muligt. Undervejs tænkte jeg: ‘Ville det ikke være cool at gøre øllet så let som muligt og holde bitterheden lav og dermed skabe en forfriskende pale ale?”, har Kim Sturdavant sagt.

Jo, det ville være cool. Og voila, dermed har vi den nyeste knopskydning af den populære øl.